|
Linedance er dans på linie uden partner, d.v.s. at danserne danser
den samme dans i lige rækker ved siden af, og bag hinanden uden
fysisk kontakt. Før dansen starter står danserne altså i rækker
både på langs og på tværs af dansegulvet med front i samme
retning, lidt ligesom militærfolk er opstillet ved marcher m.m.
Alle starter med at danse samtidigt og dansen udføres således
synkront og stadig på rækker. Det ser altid godt ud når danserne
gør sig umage for at holde pæne rækker dansen igennem, Det er jo
det der er meningen.
Linedance kan danses af alle uanset køn og alder. Om man er lille
eller stor, tyk eller tynd, køn eller knap så køn, rig eller
fattig, veluddannet eller uden uddannelse, i arbejde eller arbejdsløs/pensioneret
spiller ingen rolle overhovedet. Disse menneskelige forskelligheder
er med til at gøre Linedance til en spændende sport, også på det
sociale plan. Man kommer i kontakt med en masse mennesker som man
ellers aldrig ville møde og udveksler livserfaringer, hvilket er med
til at gøre ens livssyn bredere. Det er skønt når så bred en
palet af mennesketyper hygger sig sammen i forbindelse med Linedance.
Linedance danses til meget forskellig musik, lige fra det
traditionelle ældre og nyere countrymusik til valse, jive,
jitterbug, pop, rock og funkmusik. Linedance kan danses til stort
set al musik, det er bare at finde taktslagene og prøve sig frem.
Det er herligt at der danses Linedance til så meget forskellig
musik, så bliver det ikke så ensformigt.
Linedance er en sjov måde at dyrke motion på. Tænk at få masser
af motion samtidig med at man har det sjovt og hyggeligt. Man bruger
mest benene, men så sandelig også mange andre muskler i kroppen,
ikke mindst lattermusklerne når noget er besværligt, eller man
pludselig står i en anden retning end alle de andre. Det er
mentalhygiejne at træne sin hjerne til at huske, og man glemmer
alle former for problemer samtidig med at man bliver fuld af ny
energi. Som regel kan man slet ikke vente til næste gang man skal
dyrke sin motion Linedance, derfor er der også mange som danser
flere gange om ugen. Linedance kræver intet udstyr, og kan danses i hvilken som helst påklædning.
Linedance opstod allerede i 1800-tallet i Nordamerika og har
udviklet sig i Amerika lige siden, dog sådan lidt on and off i
popularitet og dyrkelse. Filmen Saturday Night Fever med John
Travolta fra 1977 udløste et kæmpe opsving for Linedance i
Amerika, danseformen blev populær som aldrig før. Europæerne var
ikke helt så hurtige, og først løbet af 80'erne og 90'erne escalerede
interessen for Linedance for alvor. I Danmark har Linedance
været kendt siden starten af 90’erne, og har nu opnået meget
stor popularitet. Der findes mange klubber og foreninger hvor man
kan lære Linedance, og der afholdes små og store arrangementer
rundt i landet, hvor man kan mødes med ligesindede og dyrke den fælles
interesse for
|
LINEDANCE
|
|
Se regler for god opførsel på dansegulvet: Linedance-etikette |
|
|